Nye undersøgelser indikerer, at dårlig grammatik og stavefejl får kunder til at fravælge din hjemmeside. Noget så simpelt som trykfejl kan altså koste dig penge.

Forestil dig at du surfer på nettet efter noget, du mangler. Du finder frem til en virksomhed, der har flere sprogfejl på hjemmesiden. Hvordan påvirker det din beslutning om at handle med den virksomhed?

66 % af besvarelserne indikerer, at brugeren opfatter virksomheden som useriøs og søger derfor videre.

28 % anfører, at de bliver irriterede, men vil muligvis alligevel handle med virksomheden.

4 %, angiver at de ser fejlene, men at det ikke har nogen betydning.

Og vi er helt nede på 2 % der ikke ser fejlene.

Der er altså ingen tvivl. Stavefejl, sprogfejl og dårlig grammatik påvirker kundernes opfattelse af din virksomhed langt mere negativt end mange nok tror!

Men hvorfor vil stavefejl afskrække købere fra at handle med din virksomhed, også selvom dine kunder måske ikke selv har gode staveegenskaber? Jo, det er der nogle mulige forklaringer på her:

  1. Korrekt stavning er med til at gøre en hjemmeside troværdig. Stavefejl er noget af det, som vi bevist eller ubevist bider mærke i. Det er måske afledt af de mange fup-mails som får os til at tænke, at en hjemmeside måske også er fup, hvis den er fyldt med stavefejl og dårlig grammatik.
  2. Hvis en hjemmeside ikke virker troværdig, vil vi afholde os fra at lægge vores penge hos den.
  3. Omdømme betyder meget.  En enkelt slåfejl hos Bilka eller Postdanmark betyder måske ikke så meget, men for en mindre virksomhed, kan en stavefejl sagtens få kunder til at fravælge virksomheden, hvis ikke de kender den i forvejen.

Desværre er det efterhånden mere reglen end undtagelsen at der er flere stavefejl på hjemmesider – eller ord, som deles i to selv om ordet skulle være sammensat. Eller apostrof ved ejefald som i Peters´s og Jensen´s Bøfhus… Men hvis vi skulle undlade at handle med sådanne butikker fik vi nok aldrig købt noget… Vi, som tænker sådan, ligger altså blandt de 28 % som anfører, at de bliver irriterede, men vil muligvis alligevel handle med virksomheden. Men 66 % går altså videre til en anden hjemmeside – og det er mange!

Bemærkninger til undersøgelsen har vist, at kunderne er mere overbærende med stavefejl på en hjemmeside tilhørende en mindre håndværksvirksomhed end tilfældet vil være på en større virksomhed. Jeg er dog ikke helt enig i denne betragtning, da det i så fald at håndværkeren ikke kan stave, nok heller ikke er ham selv, som har opsat hjemmesiden. Og så skulle han – og andre – måske se sig om efter en anden tekstforfatter til deres hjemmesider.

Har du stavefejl på din hjemmeside?

Hvis det er tilfældet, så vil jeg anbefale at du får dem rettet så hurtigt du kan. Og samtidig kan det være en god idé at gennemgå teksterne generelt, for at se om de er optimale i forhold til brugervenlighed og søgemaskineoptimering. Du er velkommen til at kontakte mig for råd og vejledning.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *