SEO (Search Engine Optimizing) = Google-optimering

Vi Binger ikke, vi Yahooer ikke. Vi Googler!

Google er et begreb for søgning på internettet. Så når vi taler om optimering af hjemmesider til bedre position på søgemaskiner, er det primært  optimering på Google vi taler om.

Hvad der så helt præcist får en hjemmeside op på side 1 på Google holder Google som en hemmelighed, så vi må mange gange blot følge vores intuition og afprøve forskellige muligheder. Der er bare det, at det tager tid før en lille ændring på vores hjemmeside får effekt. Derfor vil mange (større) virksomheder ofte engagere specialister for at få løftet deres hjemmesiders Google-placering.

Google ændre med mellemrum på hvordan de vægter en hjemmeside. Og de har for nylig foretaget en sådan ændring, og SEO-folk taler stadig om hvilke effekter disse ændringer har fået i forhold til deres klienters placeringer. Og der er uden tvivl blevet strammet op på forskellige parametre, for at en Googlesøgning vil være en god oplevelse for brugerne. Google har nemlig en enorm annonce-forretning, og uden trofaste brugere, vil denne forretning smuldre. Og de trofaste brugere fastholdes kun hvis der er en god kvalitet i søgeresultaterne.

Men hvis man som mindre virksomhed ikke har mulighed for at have folk til løbende at optimere sin site, hvad gør man så?

Som sagt, så bruger Google – og alle de andre søgemaskiner – nogle parametre for at vægte kvaliteten på en hjemmeside. Mange af dem går på at sikre, at rene link-sider, som ikke har nogen reel værdi, kommer i top på søgemaskinen. Vi skal derfor prøve at undgå at være alt for “kreative”, da det kan have den direkte modsatte effekt.

5 gode råd til Google-optimering

Når man nu ligefrem kan blive straffet rent placeringsmæssigt, hvad gør man så? Jeg har herunder listet 5 gode råd, som rent intuitivt vil virke positivt og fremmende på din Google-placering:

  1. Kvalitet: Du skal vælge et webhotel/webudbyder og et system, som sikrer hurtig svartid når man kalder din hjemmeside. Brugerne har ingen tålmodighed, så hvis ikke siden åbner i løbet af kort tid venter de ikke. Det gør søgemaskinecrawlerne heller ikke.
  2. URL: Adressen på din hjemmeside har en stor betydning. Der skal være sammenhæng mellem hjemmesideadressen og dit firmas navn og/eller de produkter og ydelser som du tilbyder.
  3. Indhold: Du skal have relevant indhold på din hjemmeside. Rigtige Keywords, volume, gode tekster, frisk opdateret indhold, Titles, Meta-description, overskrifter (brug gerne overskrift 2 flere gange på en side men kun én gang med overskrift 1), sammenhængende menustruktur, en passende mængde fed/kursiv skrift, interne links til andre relevante sider på dit site samt en passende variation af tekst og billeder.
  4. Link-building: Links til din side fra andre kan have stor værdi – men kan også være negativ. Links til din side fra blogs og debatter vil som regel være meget relevante, og vil derfor løfte dit sites omdømme. Og få andre til at linke, ved at give en reel grund, fx noget der giver en værdi for deres egen site.
  5. Kontakt mig: og få en målrettet analyse over hvad du specifikt kan gøre for at løfte din egen placering på Google.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *