En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens pc, smartphone, tablet eller lignende med det formål at indhente data om brugeren.

Alle danske hjemmesider er omfattet af cookie-reglerne. Hvis du bruger cookies på din hjemmeside, skal du informere om dem og indhente samtykke til at sætte dem. Der er dog enkelte undtagelser.

Overholder du cookie-loven?

Cookies er ikke ulovlige og kan ligefrem være nødvendige. De bruges bl.a. til at lagre oplysninger om brugerens adfærd på en hjemmeside og er nødvendige for mange online ydelser. Fx til indkøbskurven på webbutikker, som husker varerne i indkøbskurven ved hjælp af cookies.

Hvis brugen af cookies og lagring af data på brugerens pc, tablet, smartphone eller lignende er en teknisk forudsætning for at kunne gennemføre en tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har bedt om, vil sådanne cookies typisk være undtaget for reglerne.

Det kan fx være ydelser som:

  • opkobling til internettet
  • betalingsgateways
  • bookingsystemer
  • webformularer
  • elektroniske indkøbskurve på webshops

Hvis du benytter WordPress, findes der adskillige plugins som kan hjælpe med at opfylde lovgivningen. Jeg benytter i øjeblikket pluginnet WP Cookie Banner til dette site. Advarslen vil normalt kun blive vist en enkelt gang, men jeg har i en periode sat den permanent så du kan nå at se den 🙂

Du kan læse mere om Cookie-loven på Erhvervsstyrelsens hjemmeside

 Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte mig

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *