“Bagerens børn får aldrig brød, og skomagerens børn går med hullede sko” siger nogle ordsprog… Og det er ved at ske for mig selv også, hvis man ser min blog som mit barn…

Ordsproget er en omskrivning af det problem, hvor man har så travlt med at udføre arbejde for andre, så man ikke når det man skal gøre for en selv. Og det kan måske gå “på den korte bane” men på langt sigt dur det ikke. Min blog er jo det sted, hvor jeg kan vise hvad jeg kan gøre for andre. Altså mit “udstillingsvindue”, og hvis ikke mit vindue er indbydende, så får jeg ikke nogen indenfor.

Ok, helt ærligt, så forsømmer jeg ikke mit udstillingsvindue. Jeg bruger det ganske som planlagt med ét indlæg om måneden. Sådan har jeg nemlig prioriteret det på mine “ressourceknapper”.

Har du skruet korrekt på dine “ressourceknapper”?

Hvordan har du det med dit “digitale udstillingsvindue”?

Teknikken med ressourceknapper kommer jeg ind på i et senere indlæg.