Belleville.dk

Belleville.dk – en virksomhedsanalyse i Digital Strategi

Rapporten som er på 5 sider  er udarbejdet alene på baggrund af de informationer der kan findes ved at søge efter virksomheden forskellige steder på internettet. Virksomheden er altså ikke konsulteret med henblik på at kortlægge hvilke tanker der har været bag den måde som virksomheden profilerer sig digitalt.

Rapporten er udarbejdet uden beregning af nogen form for honorar og er grundliggende udarbejdet af egen interesse for at kortlægge niveauet for den digitale strategi i virksomheder beliggende i Dragør, men det er naturligt for mig at videregive disse informationer som virksomheden kan benytte i forbindelse med at fastlægge strategien for sin digitale tilstedeværelse.

Ran- -1

Scoren i de enkelte målepunkter angives i et tal mellem -5 som det laveste og +5 som det højeste. Overordnet score for hele rapporten er -1

Domæne og hjemmeside er etableret. Dog har hjemmesiden ikke noget reelt indhold. Virksomheden oplyser at den er under opbygning.

Siten er testet og kvalificeres til at blive vist på mobile enheder. Google tester på dette, og vil nedprioritere sider som ikke er tilpasset mobil visning.

Søgemaskineoptimering baseres primært på indhold, og idet der intet indhold er vil siden ikke ranke højt på søgemaskiner.

Der er visse love og bekendtgørelser som en hjemmeside skal opfyldes. Fx. Kræves det at virksomhedsform (juridisk ejerskab) samt virksomhedens CVR-nummer fremgår af hjemmesiden. Cookiebekendtgørelsen kræver information om cookies.

Virksomheden er oprettet både på Facebook og på Instagram, men der er ingen ”Synes om”-knapper eller henvisninger til disse to sociale medier.

På hjemmesiden er anført e-mail-adressen info@belleville.dk som jeg har forsøgt at skrive til, men uden respons. Det giver en tvivl om denne mailadresse er aktiv. På firmaets Facebook-side er der mulighed for at sende en besked, og der var der hurtig respons.

Virksomheden har oprettet en korrekt Facebook-side, men aktiviteten er langt under det anbefalede.

At oprette en profilside hos Google anses af mange som noget nørdet, men jeg betragter det mindst lige så vigtigt som at få oprettet en hjemmeside og en FB-side. Firmaet har ingen Google-side, så resultatet bliver hvad Google har fundet frem, hvilket i dette betyder at der er en anden adresse end er hvor butikken er beliggende.

@belleville.dk er oprettet på Instagram, og det er et fornuftigt navn at benytte der.

Konklusion

Virksomheden har ikke fuld kontrol over hvad der bliver vist, når man søger efter virksomheden og dens produkter. Virksomheden åbnede i november 2014 og domænet belleville.dk blev oprettet i juli 2014. Der burde derfor umiddelbart havet været tid til både at være fastlagt en strategi for virksomhedens digitale tilstedeværelse og en fuldt funktionsdygtig hjemmeside, så jeg får den tanke, at den digitale tilstedeværelse har været lavt prioriteret. Det betyder at butikken mest af alt nok er en strøgbutik som har kunder der tilfældigvis har ærinde forbi butikken. Der kan derfor vindes rigtig meget ved at give denne rapport noget opmærksomhed og gøre en indsats på de nævnte punkter.

Anbefaling

Rapporten slutter af med mine anbefalinger til hvor virksomheden bør sætte ind. Anbefalingernes prioritering er målrettet til virksomheden.

Denb fuldstændige rapport på 5 sider er sendt med post til virksomhedens adresse.

Skriv et svar